Vælg rigtigt

Køb på nettet - at købe uden at prøve 

Du har altid mulighed for at komme ud og prøve vores madrasser i Københavns Nordhavn.

Men hvis man ikke bor i København, kan man være i tvivl, om det er muligt at træffe et sikkert valg af seng, hvis man ikke prøver den først?

Det mener vi roligt man kan, hvis man følger nogle enkle råd. Faktisk mener vi hos Sund Søvn, at valget af den rette madras har mere at gøre med at gå systematisk til værks og vælge de rigtige materialer, end at gå ud og prøve en masse madrasser. Eller sagt på en anden måde - Der er et "bundniveau" man kan undlade at gå under, hvis man vil være sikker på at man sover godt. Vælger man en latex-polstret madras er man i langt de fleste tilfælde over dette niveau. Latex-polstring gør i langt de fleste tilfælde forskellen.

For at træffe dit valg opfordre vi til at du læser nedenstående guide i valget af madras. 

Hvad er hårdhed?


To former for hårdhed spiller ind, når man skal træffe sit valg. Og en god søvn handler for langt de fleste, om de har forstået forskellen på de to former for hårdhed og om man træffer det rette valg.

Hårdheden på en madras vurderes efter enten vægt eller komfort.

Vægt handler om, hvor meget du trykker madrassen ned, når du ligger på den.
Komforten handler om, hvordan det øverste lag af madrassen føles mod din krop.

Det er vigtigt ikke at blande disse to ting sammen og det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man trives bedst med.

Når du skal finde den rette madras, skal du først vælge den, der passer til din vægt. Fordi, uanset om du er glad for en hård eller blød madras, så er det vigtigt at din rygsøjle ligger vandret! Vægten fra din krop skal trykke madrassen så meget ned at din rygsøjle ligger vandret.

Her efter skal du tage stilling til, om du er til en blød eller hård overflade. Har du brug for en ekstra blød overflade så vælg en topmadras i latex. Foretrækker du en fast overflade, så kan det være, du helt kan klare dig uden topmadras.

Hårdhed og materialer – og kombinationer af disse.

Næste skridt i valget af den rette madras for dig er at beslutte hvilken konstruktion af madras, som passer dig bedst. 

Man kan enten vælge en madras af ren skum eller en pocketspringmadras polstret med skum.

Om du skal vælge en 100% skummadras eller en polstret pocketspringmadras, er ofte et spørgsmål tradition og personlig præference. 

Dvs at i nogle lande bliver der solgt flest springmadrasser og i andre flest skummadrasser. Der er ikke noget, som er mere rigtigt end andet. Det bliver dog hurtigt dyrt med 100% latex eller memoryskum, og så en kombinationsmadras er i reglen det rette valg. 

Kombinationsmadrasser fås i et utal af variationer, hvor forskellige producenter forsøger at differentierer sig i markedet. Fx ser man flere lag af fjedre lagt oven på hinanden.
Hos Sund Søvn tror vi på en enkelt konstruktion, som til gengæld er lavet i ordentlige materialer. 

Hvilken madras skal du så vælge?

90% af befolkningen kan få en god søvn med én type madras.

Hos Sund Søvn mener vi, at en god søvn handler om at vælge en seng, som er lavet at de rette materialer.  Dvs at materialekvalitet og en god søvn hænger sammen.

I vidt omfang sælger de største senge- og møbelhuse madrasser polstret med PUR-skum. Men, hvis man i stedet vælger en madras, der er polstret med latex og har den rette hårdhed til kropsvægten, så ligger langt de fleste godt og får en god søvn. Mangler man en smule blød komfort, bør man tilvælge en latex topmadras.
Udfordringen med polstring af PUR-skum er, at den enten er den for hård, eller også kollapser den hurtigt, hvis den er blød nok. Man kan ikke producere en PUR-skum, som både er blød og langtidsholdbar.  

Latexpolstringen af selve madrasser gør forskellen og hos Sund Søvn opfordre vi vores kunder til at vælge denne type madras, da den tilfredsstiller langt de flestes søvnbehov. Både vores fjedermadrasser og vores skummadrasser kommer med latexpolstring.

Madrasser med 2 cm integreret latexpolstring finder man normalt ikke i det midterste prissegment, hvor Sund Søvn ligger. Det er et produkt der, som reglen, kun tilbydes i toppen af markedet.

Hos Sund Søvn er vi stolte af at kunne tilbyde denne løsning til en attraktiv pris til vores kunder.

Sund Søvn sælger 3 hårdheder af vores latex-fjedermadrasser.  90 % vælger Eros Latex Medium.  De sidste 10 % køber den bløde eller hårde version. 

Foretrækker man en skummadras er Sensit-madrassen et godt valg, hvor memoryskummet netop synker nok ned til at den tilpasser sig vægten af din krop.

Endelig kan man vælge en Posejdon Medium med PUR-skum. Posejdon Medium er fuldt ud på højde med de langt de fleste madrasser, som vores store konkurrenter tilbyder i midten af markedet for senge. Posejdon medium er et rigtig godt prisvenligt alternativ til en brugt seng, som gæsteseng, i sommerhuset eller som en økonomisk løsning i en periode.

 

Næste skridt i valget at den rette madras for dig, er at se menupunkterne om de forskellige madrastyper i Sund Søvns sortiment. 

Desuden kan du læse mere om opbyningen af madrasser under menuen om materialer.